Mikro-aggressioner og mikro-mod
Medierne i Danmark omtaler for tiden mikro-aggressioner, et fænomen, der har mediernes bevågenhed i USA. Mikro-aggressioner er nedsættende bemærkninger over for en person eller gruppe, der oplever sig som den svagere part i relationen. Mikro-aggressionen er stikpillen, der i det små fortæller en person, at hun eller han står lavere på rangstigen og besidder mindre værd. Eksemplet kan være den ældre patient, der ved mødet med den kvindelige læge med afghansk baggrund beder om at få en rigtig læge; den overvægtige person, der bliver råbt ad på gaden; den nyansatte sorte ingeniør, der af kollegaerne får at vide, at han taler et godt dansk – selv om han er født i Jylland. Det kan også udlægges som mikroaggression når en leder begynder at kigge i sin kalender medens en medarbejder har ordet. I USA er det blevet et kollektivt fænomen at indsamle og publicere fortællinger om menneskers oplevelser af mikroaggressioner. Hensigten er at stoppe nedværdigende adfærd over for hele grupper ved at rejse protester og mobilisere kraft til indgreb.
Assertionstræning, som har udfordret mig i over 25 år, er optaget af aggressioner på arbejdspladsen. Per definition vil det være mikro- eller hverdags-aggressioner. Jeg er optaget af at studere aggressioners forskellige former og at give anvisninger til praktiske og konkrete måder at imødegå dem. Ofte kommer mennesker for at få hjælp efter langvarige perioder med oplevelse af småaggressioner i hverdagen, og de kommer, når deres strategier for at imødegå dem ikke hjælper dem ud af problemet.
Aggressiv adfærd søger at dominere eller nedgøre en person. Assertiv adfærd er et modspil til aggressiv adfærd. Assertionstræning arbejder med utvetydigt at afvæbne og demontere aggressioner. Redskaberne i assertiv kommunikation spænder fra justering af negative fortællinger om én selv, opbygning af indre selvrespekt, samt træning af klar og respektfuld adfærd i omgang med andre. Det sker bl. a. via mental træning, kropssprogs-guidning, stemmecoaching, sproglig formulering, udstrålings-korrigering og måden at indtage rummet på.
De mennesker, som jeg arbejder for og med, kommer til kurserne med højt gearet ydre selvtillid og lavt indre selvværd, eller lav selvtillid såvel som lavt selvværd. Det er de mønstre, som vi tager udgangspunkt i. Deling af mikro-aggressions-oplevelser med andre deltagere er ofte en øjenåbner og lettelse for mange. Jeg er ikke den eneste, er tanken.
Et af de mere krævende skridt i træning af klar, assertiv adfærd er at forlade fortællingerne om egen magtesløshed og tage skridtet over i den stærke position. Den afhængige position er tryg på sin egen, skæve facon. Tvivlen på én selv nager, og knæene ryster ved konfrontationerne og tanken om at sige fra, selv om det blot sker i et test-situationsspil.
Men fællesskabet i lidelse er udmarvende, hvis modet til at træde ud af skyggen ikke bliver mobiliseret. At dele historier om krænkelser er vigtigt for at hindre isolering. Men gensidig bekræftelser er ikke i sig selv forandrende. Det er kun handling i det ene menneskes ageren over for det andet, der skaber en ny selv-fortælling og indfrier potentialet for det storsind, som vi alle bærer i os.
På det personlige plan træder man ud af mikro-aggressioner ved at tage modet til handling og sige fra, vise hvor man står og hvem man er. Som da min gode bekendt, der ikke gik med på direktørens nedsættende omtale af den dygtige, nyansatte kvindelige afdelingschef. Min bekendt ville ikke ydmyge direktøren offentligt men undlod at gå med i nedrakningen med en afvæbnende bemærkning. Og vandt kollegaernes respekt for den fine håndtering.
Konfrontér mikro-aggressioner med mikromod og styrk din indre platform som menneske.
———-
Har du brug for hjælp til at være klar og markere dine grænser i din kommunikation, så kontakt mig på
4011 5296.
Venlig hilsen
Agnete Munck.