Archive for the ‘Blog’ Category
Varm, stærk og klar. Find din power.
Varm, stærk og klar. kom med på kursus 25.- 28, maj i Småland i Småland
Mikro-aggressioner og mikro-mod
Medierne i Danmark omtaler for tiden mikro-aggressioner, et fænomen, der har mediernes bevågenhed i USA. Mikro-aggressioner er nedsættende bemærkninger over for en person eller gruppe, der oplever sig som den svagere part i relationen. Mikro-aggressionen er stikpillen, der i det små fortæller en person, at hun eller han står lavere på rangstigen og besidder mindre værd. Eksemplet kan være den ældre patient, der ved mødet med den kvindelige læge med afghansk baggrund beder om at få en rigtig læge; den overvægtige person, der bliver råbt ad på gaden; den nyansatte sorte ingeniør, der af kollegaerne får at vide, at han taler et godt dansk – selv om han er født i Jylland. Det kan også udlægges som mikroaggression når en leder begynder at kigge i sin kalender medens en medarbejder har ordet. I USA er det blevet et kollektivt fænomen at indsamle og publicere fortællinger om menneskers oplevelser af mikroaggressioner. Hensigten er at stoppe nedværdigende adfærd over for hele grupper ved at rejse protester og mobilisere kraft til indgreb.
Assertionstræning, som har udfordret mig i over 25 år, er optaget af aggressioner på arbejdspladsen. Per definition vil det være mikro- eller hverdags-aggressioner. Jeg er optaget af at studere aggressioners forskellige former og at give anvisninger til praktiske og konkrete måder at imødegå dem. Ofte kommer mennesker for at få hjælp efter langvarige perioder med oplevelse af småaggressioner i hverdagen, og de kommer, når deres strategier for at imødegå dem ikke hjælper dem ud af problemet.
Aggressiv adfærd søger at dominere eller nedgøre en person. Assertiv adfærd er et modspil til aggressiv adfærd. Assertionstræning arbejder med utvetydigt at afvæbne og demontere aggressioner. Redskaberne i assertiv kommunikation spænder fra justering af negative fortællinger om én selv, opbygning af indre selvrespekt, samt træning af klar og respektfuld adfærd i omgang med andre. Det sker bl. a. via mental træning, kropssprogs-guidning, stemmecoaching, sproglig formulering, udstrålings-korrigering og måden at indtage rummet på.
De mennesker, som jeg arbejder for og med, kommer til kurserne med højt gearet ydre selvtillid og lavt indre selvværd, eller lav selvtillid såvel som lavt selvværd. Det er de mønstre, som vi tager udgangspunkt i. Deling af mikro-aggressions-oplevelser med andre deltagere er ofte en øjenåbner og lettelse for mange. Jeg er ikke den eneste, er tanken.
Et af de mere krævende skridt i træning af klar, assertiv adfærd er at forlade fortællingerne om egen magtesløshed og tage skridtet over i den stærke position. Den afhængige position er tryg på sin egen, skæve facon. Tvivlen på én selv nager, og knæene ryster ved konfrontationerne og tanken om at sige fra, selv om det blot sker i et test-situationsspil.
Men fællesskabet i lidelse er udmarvende, hvis modet til at træde ud af skyggen ikke bliver mobiliseret. At dele historier om krænkelser er vigtigt for at hindre isolering. Men gensidig bekræftelser er ikke i sig selv forandrende. Det er kun handling i det ene menneskes ageren over for det andet, der skaber en ny selv-fortælling og indfrier potentialet for det storsind, som vi alle bærer i os.
På det personlige plan træder man ud af mikro-aggressioner ved at tage modet til handling og sige fra, vise hvor man står og hvem man er. Som da min gode bekendt, der ikke gik med på direktørens nedsættende omtale af den dygtige, nyansatte kvindelige afdelingschef. Min bekendt ville ikke ydmyge direktøren offentligt men undlod at gå med i nedrakningen med en afvæbnende bemærkning. Og vandt kollegaernes respekt for den fine håndtering.
Konfrontér mikro-aggressioner med mikromod og styrk din indre platform som menneske.
———-
Har du brug for hjælp til at være klar og markere dine grænser i din kommunikation, så kontakt mig på
4011 5296.
Venlig hilsen
Agnete Munck.
Dansk kultur set fra Kazahkstan: Top-down eller demokratisk kommunikation.
Kommunikation er svær og det bliver ikke lettere, når man skal forstå hinanden hen over sprogforskelle. Ørerne skal spidses, når vi møder mennesker, der ikke taler samme sprog som os selv.
Min mormor, der kun talte finlandssvensk, fortalte grinende, at hun i mange år troede, at det danske “gulerødder” betød “gul och röd”, hvilket var forståeligt, for de er jo gule og røde, gulerødderne. – Når vi bevæger os fra misforståelser mellem de skandinaviske søstersprog ud i internationale sammenhænge, er fælderne større. Forskelle i kulturelle baggrunde er større, man kan ikke gå ud fra, at man har den samme tilgang til tingene. Sindets låger skal åbnes, så man ser i forskellene i kommunikation.
God kommunikation med en udlænding forudsætter, at man i samtalen kan sætte sin egen umiddelbare forståelse til side og være åben over for, at andre har andre kulturelle koder end een selv.
Det oplevede jeg ved foredrag på Kvinfo ved konsulent og universitetsuddannet lærer Alma Bekturganova Andersen. Alma Bekturganova Andersen er født i Kazakhstan, er russisktalende kazakher, dansk gift og har været i landet i en årrække. Hun fortalte medrivende og til stor munterhed hos tilhørerne om de uudsagte regler på arbejdspladser, som hun og andre russisktalende ofte snubler over. Den store hurdle for udlændinge er den fælles danske demokratiske tilgang, som ramler sammen med den autokratiske kultur, som udlændingene har i bagagen. I Danmark, siger Alma, ser man chefen som ligeværdig; hos os – med autokratisk, top-down kultur, ser man chefen som en trussel. Alma Bekturganova Andersen gav en oversigt over forskelle mellem de autokratiske og demokratiske kulturelle koder på arbejdspladsen, som jeg vil dele med jer her.
Autokratisk kultur vil sige, at ledelse går fra toppen og nedad, og opmærksomheden tilsvarende nedefra og op; at hierarki understøttes, at ledelsen træffer afgørelserne, og at man som arbejdstager adlyder ordrer frem for at diskutere.
Danskernes selvforståelse som ligeværdige og åbne får udlændinge til løbe sur i læsning af de kulturelle koder, og får danskere til at gå galt i byen i forståelsen af “de nytilkomnes” reaktioner.
Eksempelvis sagde Alma, at det undrer de nytilkomne på danskernes arbejdspladser, at danskerne vil hygge sig så meget. Møder er anledning til hygge, man spiser ofte på møder, og at blive tilbudt kaffe er noget så grundlægende, at man ikke siger nej. Selv om man foretrækker the. For man adlyder jo uden at sige imod, når man er opdraget til at indordne sig, ikke sandt?
Se her Alma Bekturganova Andersen samlede punkter om forskelle på autokratisk og demokratisk kultur på arbejdspladsen:
Autokratisk kultur Demokratisk kultur
Fejlfinderkultur Udviklingsperspektiv på fejl
Fokus på rigtigt eller forkert Alle har lidt ret
Direkte kritik, når andre til stede ”Anbefalinger” på tomandshånd
Konkurrencer er hverdag Samarbejde er hverdag
Overpræsterer og bliver på jobbet Fællesskab – vi går hjem på samme tid
For genert til at spørge Kommer med klare guidelines
Afventer direkte ordrer Ting aftales ved møder
Giver konstant uopfordret råd Stiller spørgsmål ved behov
Resultat er vigtig Processen er vigtig
Alle andre er ansvarlige for mit liv Jeg er selv ansvarlig for sit liv
Staten er modstander Staten er vores mor
Chefen truer ansatte Chefen ser andre som ligeværdige
Møde er møde Du skal altid hygge med kaffe og småsnak
Siger ja uden at ha forstået emnet Spørger, når der er noget man ikke forstår
Loven er altid i mod Loven er fælles anliggende
Man retter sig ikke efter loven Man retter sig efter loven
Er det forbudt eller rigtigt forbudt? Lovene gælder, når de er der
Man må ikke sige nej til chefen Man kan forhandle med chefen
Fagforening= arbejdsgivers redskab Fagforeninger giver een noget.
Den største læring på Almas oplæg var, at det, man ser som helt normal adfærd på en arbejdsplads, kun er én blandt mange måder at begå sig på.
Samt, at det der er normalt for dig er et mysterium for den fremmede.
Så vær en god vært – forstå at din virkelighed er een blandt flere og ikke den eneste virkelighed.
Sådan be´r du om det, du vil have
Det er svært at bede en anden om noget. Man risikerer et nej.
Men det kan også være, at du får ja.
Hvordan be´r du andre om noget?
- Kommer du med undskyldninger?
- Giver du ordrer?
- Lader du helt være med at be´om?
Gør du det, så undergraver du dit budskab og dig selv:
- Ved at væve sender du signal om, at du ikke er vigtig – og du frustrerer den anden.
- Ved at kommandere viser du mangel på respekt og skræmmer den anden.
- Ved ikke at åbne munden mister du handlekraft og holder den anden i uvidenhed.
Du er et vigtigt menneske. Lær at be´ om det, du vil ha´. Og klare et afslag.
Du har ret til at spørge, og den anden har ret til at sige ja eller nej.
Her er dine fem gratis tips til at be´ om noget:
Tips nr. 1. Lav dit hjemmearbejde.
Hvad ønsker du – helt præcist?
Sig ikke: ”Du som er så sød, kan du hjælpe mig lidt i morgen, jeg har meget travlt, jeg skal skrive rapport, og har tre forespørgsler,
og jeg har børnefødselsdag kl. 16, ikke?”
– Hvad er det, du beder om? Hjælp til en børne-fødselsdag?
Sig i stedet: ”Vil du være så venlig at hjælpe mig i morgen? Vil du skrive referatet fra projektgruppemødet? Det tager mig normalt en halv time.”
Tips nr. 2. Drop den varme grød.
Kom hurtigt til sagen.
”Øh, jeg er meget ked af det, men jeg bliver altså nødt til at spørge, jeg håber ikke jeg forstyrrer,
men kan jeg, øh, øh, få dig til at tage mødet på fredag?
Der er ikke noget at undskylde, vel?
Sig i stedet: ”Jeg har møde med gruppen på fredag. Men jeg er forhindret. Vil du tage det for mig?”
Tips nr. 3. De læser ikke dine tanker.
Drop sarkasmen.
Erstat ”Jeg troede sådan set at det er indlysende, at jeg har brug for hjælp? Du har da øjne i hovedet, ikke? Kan du ikke se bunken her?”
–med: ”Jeg har brug for hjælp. Det er tryk på. Vil du hjælpe mig med den evaluering her?”
Tips nr. 4. Farvel til offerrollen.
Stands de negative tanker om dig selv:
“Hvis jeg spørger her, så vil de tro, at jeg er uduelig.”
“Der er ingen der vil hjælpe mig, jeg må klare alting selv.”
Du er også vigtig. Tag ansvar for dine behov. Du har ret til at have ønsker og til at komme frem med dem.
Tips nr. 5 Du er ikke dit ønske.
Et ja eller nej er til anmodningen, ikke til dig som person.
Vælg at være åben, direkte og sende et signal om valg:
”Kan jeg låne bogen her, hvis det passer dig?”
”Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne bytte plads med dig. Ok?”
BONUSTIPS:
Får du et ja, kan du være glad.
Og får du et nej, så kan du stadig være glad, for du har sejret over din frygt
for at bede om det, du gerne vil have.
Personlig kommunikation – brug dit ligeværd
– Nutidens medarbejdere forudsætter ligeværd, og lige værd på arbejdspladsen kræver klar og respektfuld kommunikation.
I går var jeg på en arbejdsplads- på et hospital for at få lavet en mindre undersøgelse.
Jeg kom til tiden, skannede ind og ventede. Og ventede. Lidt irriteret til sidst. En sygeplejerske kom ind, og sagde med oprigtig mine: ”Jeg er ked af at vi er forsinkede- jeg henter dig lige om lidt. Du skal nok komme ind lige om lidt.”
Det var god, personlig kommunikation: Hun viste mig, at hun så min situation – hun tog ansvar og beklagede – og fortalte mig, hvad jeg kunne forvente. Jeg slappede af og kunne godt se, at vi var mange i venteværelset. Ved at vise, at hun så mig, så så jeg også hende. Jeg mindes en gang hvor jeg tilsvarende ventede længe hos en læge, men da sygeplejersken endelig fulgte mig ind, var der ikke antydning af nogen beklagelse. Æv for det.
Personlig kommunikation opstår på arbejdet når vi mødes og samarbejder og
➢ løser opgaver sammen,
➢ beder en anden om hjælp
➢ takler uenigheder og løser konflikter
➢ beder nogen løse en opgave
➢ og kommenterer en andens arbejde og beder om en ændring
Med vores personlige kommunikation opbygger vi de livsvigtige relationer på arbejdspladsen. Nutidens ledere og medarbejdere forudsætter ligeværd, og lige værd på arbejdspladsen kræver klar og respektfuld kommunikation:
– folk sætter pris på klar besked og at ikke blive holdt i uvidenhedens mørke
– folk sætter pris på at blive tiltalt i et respektfuld sprog og ikke blive overfuset
– folk sætter pris på at blive bedt om og ikke kommanderet rundt med
– folk sætter pris på at bede nogen om noget og få klart svar
– folk sætter pris på at blive set og ikke taget for givet
– folk sætter pris på at blive lyttet til og ikke blive affejet
– folk sætter pris på at konfrontationer sker respektfuldt og ikke over for hele flokken
– folk sætter pris på en ligeværdig behandling og inspireres til at vise ligeværd tilbage
FINT! Hvordan bevæger man sig så hen mod klar, tydelig og respektfuld kommunikation på jobbet?
Hvordan gør man det helt konkret?
Her er fem tips:
1. tips: Lær at se dig selv udefra: Se dine tanker, følelser og handlinger fra et observatør-synspunkt.
Vær ærlig, når du lytter til dig selv.
2. tips: Husk dine holdninger: Jeg er lige værd, og du er lige værd.
Med det grundlag kommer du langt i klar og respektfuld kommunikation.
3. tips : Lær dine følelser at kende
Brug dine følelser som barometer for hvordan du har det i situationen.
Mærk efter om der er noget, der skal forandres.
Vis venlighed: Hav en venlig holdning til dig selv. Tænk venligt om dig selv.
Vis mod: Prøv step by step at svække angsten for at vise, hvem du er og hvor du står.
4. tips Handlinger:
Når noget i relationen er i udu- når noget klinger forkert, eller du er i tvivl:
Vælg at vise, hvor du står. Træd frem.
5. tips Sig av, når det gør ondt.
– sig AV, og hav blik for hvor den anden står og måske ser og hører noget andet end dig.
– sig AV- sig hvad du tænker-oplever – føler – beskriv dine iagttagelser konkret
– sig AV på egne vegne, i jeg-sprogs-form
– Sig AV og undgå personlig kritik af den andens person.
– Spørg ind til den andens historie – er det også et AV?
– Sig AV og gå efter en løsning, ikke efter en skyldig.
Med din personlige kommunikation har du en kreativ nøgle til relationer.
Du kan skabe meget godt i det store og i det små.
Og folk husker det – om det så bare er, at en sygeplejerske oprigtigt beklagede en forsinkelse.
Dømmer du for hurtigt?
En sten på min rude
En dag, da jeg sad og skrev om konflikter, lød der et tydeligt bump på ruden på altandøren. Uden at overveje noget rejste jeg mig op, rundede skrivebordet, og trådte tre skridt hen til døren. Jeg vidste, hvad der var sket: Der var nogen, der havde kastet en sten på min rude. Åh – ja – – nu må jeg takle dem på en rolig måde, fik jeg sagt til mig selv, idet jeg åbnede og kiggede.
Jeg kiggede ud og ned – en fugl. Den var besvimet. Jeg samlede den op og skrev videre. Det var om en teori om, at mennesker i konflikter tillægger andre negative motiver. Og medens fuglen langsomt kom til sig selv, kom jeg også til mig selv, og opdagede min egen variant af ”at tillægge andre negative motiver”: Nemlig, at jeg på sekunder fik skabt en syndebuk bag en urovækkende hændelse – og at denne forklaring var fuldstændig skudt ved siden af.
En vag skamfuldhed sneg sig ind på mig, medens fuglen begyndte at røre på sig; jeg tog den op på fingeren. Den var lille, med noget orange på hovedet. Fuglen hoppede op på gruben mellem min hals og skulder. Jeg var målløs og mærkede afgrunden mellem min egen lille angst, der fluks skabte et fjendebillede, og så denne lille fugls tillid.
Jeg kom til at grine ad min reaktion. Med fuglen i halsgruben lirkede jeg mig hen til tastaturet og fik fastslået, at det var en fuglekonge. Den kan lide at få varmen fra mennesker, stod der. Inden fuglekongen blev helt frisk igen åbnede jeg terrassedøren og lempede den over på rækværket
Velkommen til min blog og min nye website
Agnete Munck – Personlig udvikling for ledere og teams – er min nye hjemmeside med ydelser, der stiller skarpt på lederes og teams behov for udvikling af de personlige ressourcer. Se under Lederudvikling og Teamudvikling for processer og kurser, der måske dækker lige netop dit behov. Kig på min blog, og kontakt mig, så vi kan starte vores samarbejde om din personlige udvikling.