Dansk kultur set fra Kazahkstan: Top-down eller demokratisk kommunikation.

Kommunikation er svær og det bliver ikke lettere, når man skal forstå hinanden hen over sprogforskelle. Ørerne skal spidses, når vi møder mennesker, der ikke taler samme sprog som os selv.

Min mormor, der kun talte finlandssvensk, fortalte grinende, at hun i mange år troede, at det danske “gulerødder” betød “gul och röd”, hvilket var forståeligt, for de er jo gule og røde, gulerødderne. – Når vi bevæger os fra misforståelser mellem de skandinaviske søstersprog ud i internationale sammenhænge, er fælderne større. Forskelle i kulturelle baggrunde er større, man kan ikke gå ud fra, at man har den samme tilgang til tingene. Sindets låger skal åbnes, så man ser i forskellene i kommunikation.

God kommunikation med en udlænding forudsætter, at man i samtalen kan sætte sin egen umiddelbare forståelse til side og være åben over for, at andre har andre kulturelle koder end een selv.

Det oplevede jeg ved foredrag på Kvinfo ved konsulent og universitetsuddannet lærer Alma Bekturganova Andersen. Alma Bekturganova Andersen er født i Kazakhstan, er russisktalende kazakher, dansk gift og har været i landet i en årrække. Hun fortalte medrivende og til stor munterhed hos tilhørerne om de uudsagte regler på arbejdspladser, som hun og andre russisktalende ofte snubler over. Den store hurdle for udlændinge er den fælles danske demokratiske tilgang, som ramler sammen med den autokratiske kultur, som udlændingene har i bagagen. I Danmark, siger Alma, ser man chefen som ligeværdig; hos os – med autokratisk, top-down kultur, ser man chefen som en trussel. Alma Bekturganova Andersen gav en oversigt over forskelle mellem de autokratiske og demokratiske kulturelle koder på arbejdspladsen, som jeg vil dele med jer her.

Autokratisk kultur vil sige, at ledelse går fra toppen og nedad,  og opmærksomheden tilsvarende nedefra og op;  at hierarki understøttes, at ledelsen træffer afgørelserne, og at man som arbejdstager adlyder ordrer frem for at diskutere.
Danskernes selvforståelse som ligeværdige og åbne får udlændinge til løbe sur i læsning af de kulturelle koder, og får danskere til at gå galt i byen i forståelsen af “de nytilkomnes” reaktioner.
Eksempelvis sagde Alma, at det undrer de nytilkomne på danskernes arbejdspladser, at danskerne vil hygge sig så meget. Møder er anledning til hygge, man spiser ofte på møder, og at blive tilbudt kaffe er noget så grundlægende, at man ikke siger nej. Selv om man foretrækker the. For man adlyder jo uden at sige imod, når man er opdraget til at indordne sig, ikke sandt?
Se her Alma Bekturganova Andersen samlede punkter om forskelle på autokratisk og demokratisk kultur på arbejdspladsen:

Autokratisk kultur                            Demokratisk kultur

Fejlfinderkultur                                    Udviklingsperspektiv på fejl
Fokus på rigtigt eller forkert                 Alle har lidt ret
Direkte kritik, når andre til stede          ”Anbefalinger” på tomandshånd
Konkurrencer er hverdag                     Samarbejde er hverdag
Overpræsterer og bliver på jobbet       Fællesskab – vi går hjem på samme tid
For genert til at spørge                         Kommer med klare guidelines
Afventer direkte ordrer                         Ting aftales ved møder
Giver konstant uopfordret råd              Stiller spørgsmål ved behov
Resultat er vigtig                                  Processen er vigtig
Alle andre er ansvarlige for mit liv       Jeg er selv ansvarlig for sit liv
Staten er modstander                          Staten er vores mor
Chefen truer ansatte                            Chefen ser andre som ligeværdige

Møde er møde                                     Du skal altid hygge med kaffe og småsnak

Siger ja uden at ha forstået emnet      Spørger, når der er noget man ikke forstår
Loven er altid i mod                             Loven er fælles anliggende
Man retter sig ikke efter loven             Man retter sig efter loven
Er det forbudt eller rigtigt forbudt?       Lovene gælder, når de er der
Man må ikke sige nej til chefen           Man kan forhandle med chefen
Fagforening= arbejdsgivers redskab   Fagforeninger giver een noget.

 

Den største læring på Almas oplæg var, at det, man ser som helt normal adfærd på en arbejdsplads, kun er én blandt mange måder at begå sig på.
Samt, at det der er normalt for dig er et mysterium for den fremmede.
Så vær en god vært – forstå at din virkelighed er een blandt flere og ikke den eneste virkelighed.

Comments are closed.